Polsk Keramik kartoffelkrukke i keramik 3,5 L – Stilfuld og praktisk

Vores Polsk Keramik kartoffelkrukke i keramik (3,5 liter) er den ideelle løsning til optimal opbevaring af kartofler. Krukken har flere store lufthuller i siderne, som sikrer fremragende luftcirkulation og holder kartoflerne friske i længere tid. Den håndlavede keramik fra Polsk Keramik gør ikke kun krukken funktionel, men også til et elegant element i ethvert køkken. De to solide håndtag på siderne gør det nemt og sikkert at bære krukken – også når den er fyldt. Perfekt til opbevaring af kartofler og andre rodfrugter!

Kartoflen (Solanum tuberosum) – Oprindelse, mangfoldighed og betydning

1. Oprindelse og hjemsted

Kartoflen (Solanum tuberosum) stammer oprindeligt fra Sydamerika, især fra det nuværende Peru, Bolivia og det nordlige Chile. Her blev den dyrket af indfødte folk for over 7.000 år siden. Spanierne bragte planten til Europa i det 16. århundrede, hvor den først blev betragtet som en botanisk kuriositet. Først i løbet af det 18. århundrede blev kartoflen anerkendt som en vigtig fødevare i mange europæiske lande.

2. Sortsrigdom

Der findes på verdensplan over 4.000 kartoffelsorter, som varierer i form, farve, smag og tilberedningsegenskaber. I Tyskland alene er der godkendt over 200 sorter. Man skelner grundlæggende mellem tre typer:

• Fastkogende – f.eks. Sieglinde, Linda, Annabelle (til salater og stegte kartofler)

• Overvejende fastkogende – f.eks. Laura, Belana (alsidig brug)

• Meget melede – f.eks. Adretta, Gala (perfekt til mos, supper og kartoffelboller)

Der findes også specialsorter med lilla eller rødt skind og kød, som ofte bruges i gourmetkøkkenet.

3. Kartoffelens historie i Europa

Efter at være blevet introduceret af spanierne i det 16. århundrede, blev kartoflen først mødt med skepsis. Frederik den Store promoverede kartoffeldyrkning i Preussen fra 1744 med sine såkaldte "kartoffelbefalinger". I det 19. århundrede blev kartoflen et basiselement i kosten og spillede en vigtig rolle i ernæringen under industrialiseringen.

4. Næringsstoffer, vitaminer og mineraler

Kartofler består af cirka 78 % vand og 16–17 % kulhydrater (hovedsageligt stivelse). De indeholder næsten intet fedt og har en høj næringsværdi:

• Vitaminer:

  • C-vitamin (afhængig af tilberedning: 10–20 mg/100 g)

  • B-vitaminer (B1, B2, B6)

• Mineraler:

  • Kalium (ca. 400 mg/100 g)

  • Magnesium

  • Jern

  • Fosfor

Kartoflen er glutenfri, letfordøjelig og egner sig godt til en balanceret kost.

5. Anvendelse i gastronomien

Kartoflen er særdeles alsidig i gastronomien – fra det rustikke køkken til haute cuisine. Den kan koges, steges, bages, moses eller frituresteges. Kartoflen anvendes også i dej, supper, dumplings og endda desserter.

Regionale variationer i kartoffelretter inkluderer:

• Fransk gratin dauphinois

• Spansk tortilla de patatas

• Italienske gnocchi

• Tysk kartoffelsuppe

• Polske pierogi med kartoffelfyld

6. Kartoflen i krigsfangenskab (fx 1945 i russisk fangenskab)

Efter Anden Verdenskrig kom mange tyske soldater i sovjetisk krigsfangenskab, hvor fødevaresituationen ofte var kritisk. Kartoflen var en livsvigtig fødevare og blev serveret som tynd kartoffelsuppe eller kogt i sin helhed.

Den blev ofte tilberedt enkelt, undertiden sammen med kornrester eller roer. Trods lavt kalorieindtag bidrog kartoflen til at mindske mangeltilstande som skørbug takket være C-vitaminindholdet (især når den blev nænsomt tilberedt med skræl).

I mange erindringer fra krigsfanger beskrives kartoflen som en "livredder", fordi den var lokalt dyrkbar, næringsrig og lagringsdygtig.

Kendte kartoffeltilbehør (oplistet)

• Saltkogte kartofler

• Kartofler med skræl

• Stegte kartofler

• Bagekartofler

• Kartoffelmos

• Kartoffelgratin

• Kartoffelsalat

• Rösti

• Kartoffelboller / klöße

• Pommes frites

• Kartoffelbåde (wedges)

• Kroketter

• Kartoffelkroketter

• Kartoffelpandekager / kartoffelrösti

• Hertugindekartofler

• Kartoffelstuvning

• Kartoffelboller

• Kartoffelgratin / kartoffellasagne

7. Kartoffelforbrug per indbygger i EU (ca. 2023)